September 2024
Årets arbejdsdag 2024 afholdt
Årets arbejdsdag på fællesarealerne blev afholdt den første lørdag i september, nærmere bestemt den 7. september. Vi havde fået en en del afbud, så fremmødet var ikke så stort, som man kunne ønske sig.
Der blev beskåret buske og træer diverse steder, ryddet græs på legebakken samt klippet bøgehæk. Træværket blev også udskiftet på vores to bænkesæt på legepladsen, så man fremover trygt kan sidde på dem.
August 2024
Kontingentopkrævning 2024
Årets kontingentopkrævning for 2024 er blevet udsendt til alle medlemmer.
Du kan se oplysninger om betalingen her
(bedes indbetalt senest 1. september 2024)
Juni 2024
Referat fra ordinær generalforsamling 2024
Den ordinære generalforsamling blev afholdt den 23. april 2024 på Lindegårdsskolen.
Du kan her læse referatet samt det afsluttede regnskab for 2023.
April 2024
Indsamling af oplysninger om fejl og mangler ifm. nedgravning af fibernet
I sommeren og efteråret 2022 gennemførte firmaet Nordkysten nedgravning af rør til fibernet i vores område.
Kommune har efterfølgende foretaget en sporadisk gennemgang af området, uden dog at opfange alle efterladte fejl og mangler.
I 2024 skal kommune og entreprenør foretage et 2 års syn, således at entreprenøren kan rette fejl og mangler, der falder ind under garantien.
Desværre har kommunen ikke pligt til at inddrage grundejerforeningen. Vi vil dog gerne, at vores område stadig fremtræder ordentligt, så vi skal, med henblik på at videregive informationerne til kommunen, bede om at alle, der er bekendte med defekter efter fiberprojektet om at meddele dette til grundejerforeningen.
Så vil vi lave en samlet henvendelse til kommunen med de fejl og mangler, der er indberettet, med håb om at kommune vil bruge dette ifm. 2 år synet sammen med entreprenøren.
Der kan være tale om dårligt lagte sten/fliser, vejbelægning der er sunket f.eks. på vendepladser, manglende asfalt, defekte el-skabe eller andre forhold.
Send en kort beskrivelsen af defekten, adresse og evt. med et billede, til e-mail adressen: trp@laerkensten.dk
Ordinær generalforsamling 2024
Den ordinære generalforsamling blev afholdt den 23. april 2024 på Lindegårdsskolen.
Du kan her læse referatet samt det afsluttede regnskab for 2023.
September 2023
Godt fremmøde til arbejdsdagen på fællesarealerne
Der var godt fremmøde ifm. årets arbejdsdag på fællesarealerne. I 4 timer blev der klippet, beskåret, fældet og slæbt til den store guldmedalje, og to store bunker blev samlet. Vi afsluttede indsatsen med pizza, øl og sodavand til de fremmødte.
Maj 2022
Ny affaldsordning
I 2022 indfører Frederikssund Kommune nye affaldsordninger ved alle boliger.
På kommunens hjemmeside kan du finde generel information, sorteringsvejledning, “Ofte stillede spørgsmål” m.m. om de nye sorteringsmuligheder. Du kan få din egen tømningsplan for indeværende år ved at indtaste din adresse på denne side.
Oktober 2020
Lærkenstengruppen på Facebook
Vi har nu fået oprettet en Facebookgruppe, der bestyres af Agneska fra Bygmarken 3. Gruppen er offentlig, og ønsker man at være medlem, skal man blot sende en anmodning inde fra siden.
Februar 2020
Hegnsloven og Hegnsyn – Infografik fra Din-Bolighandel.
Hjemmesiden Din-Bolighandel har givet os lov til at linke til deres infografik vedrørende Hegnsloven og Hegnsyn. I denne komplette, grafiske guide kan man læse mere om loven og bl.a. om, hvordan man som naboer ofte kan løse situationerne uden hegnssyn m.v.
(Du kan finde ældre informationer i Arkivet)